Kropsterapi er holitisk, hvilket betyder at vi arbejder med menneskets fysiske, følelsesmæssige, mentale og åndelige elementer som en helhed.
I sin reneste form er den fysiske terapi, der er en kombination af pulserende massage, åndedrætsarbejde, meridianbane-akupressur og zoneterapi, en nervesystemsregulerende behandling der skaber forbindelse og ro til kroppen. Dette medfører at klienten ofte får følelsen af at 'komme ud af hovedet' og ned i kroppen.
Med samtale og fysisk behandling kan terapien afhjælpe stress, angst, traumer, depression, hovedpine, smerter og sygdom i kroppen samt generel ubehag og uro.
Dette er muligt via den holistiske tilgang terapien har, hvor klienten med bevidsthed kan bevæge sig ind i det fysiske, psykiske eller spirituelle rum og møde sig selv og mærke sin helhed.
Dette er også min særlige evne som terapeut; at jeg med stor ro og nærvær kan møde mennesker præcis hvor de er og være med til at skabe et rum hvor de kan føle sig set, mødt og hørt.
Nærværet er den helt store spiller i denne terapiform og er også det jeg som menneske og terapeut altid ønsker at opsøge i min kontakt med alt og alle.
“Stort nærvær og et refleksivt væsen, er kvaliteter der i særdeleshed kendetegner Eskil. Eskil har en fantastisk evne til, med sin dybe ro og indsigt i sindet, at se, rumme og perspektivere enhver klient. Eskil er en dygtig Kropsterapeut som selv er villig til at kigge indad og tage ansvar for det som er hans.”
Louise Kronborg
- Kropsterapeut og vejleder
“Som sanger og artist har mine sessioner hos Eskil været vildt kraftfulde. Jeg har oplevet følelsen af dyb grounding - både i min krop men også i min kunstneriske proces. Behandlingerne har båret præg af faglighed og stor menneskelig forståelse. Jeg anbefaler Eskil til alle - især kreative eller andre mennesker der har brug for at komme ud af hovedet og ned i kroppen.”
August 'Guzo' Fogh
- Musiker
“Jeg har modtaget tre behandlinger hos Eskil og ser med stor forventning frem til de mange kommende. Jeg blev overrasket over, hvordan kropsterapi virker, da jeg oprindeligt ikke vidste, hvad jeg gik ind til ved min første behandling.
Allerede ved ankomsten blev jeg varmt modtaget af Eskil.
Behandlingen begyndte med en samtale, hvor vi sad ved et bord og talte om min dag samt de tanker og følelser, jeg havde på hjerte. Herefter lagde jeg mig på briksen og modtog massage. Under massagen mærkede jeg, hvordan min krop slappede mere og mere af, og mit sind blev mere klart. Pludselig blev det tydeligt for mig, at nogle af de spændinger, jeg bar rundt på, udsprang af følelser og oplevelser, jeg ikke før havde været bevidst om.
Gennem kropsterapien forstår jeg bedre sammenhængen mellem min krop og mit sind, at de ikke er adskilte, men bundet sammen. Jeg har samtidig lært, hvor vigtigt det er at tage sig af sig selv, både fysisk og psykisk, for at opnå balance og velvære.”
Ingvar
- Klient
Ved hjælp af pulserende massage, akupressur, energiarbejde, zoneterapi og samtale skaber vi et rum hvor du vil få større kontakt til kroppen og dit indre væsen.
Igennem det rum vi skaber sammen kan terapien afhjælpe stress, angst, traumer, depression, hovedpine, smerter og sygdom i kroppen samt generel ubehag og uro.
600 DKK - 75 minutter
3 klip - 1650 kr.
6 klip - 3000 kr.
I meditativ bevægelse øger vi fokus på sanser og værenstilstanden i kroppen og bevæger os med bevidsthed. Med inspiration fra kinesisk medicin og yoga vækker vi kroppen og gennemgår forskellige øvelser og træning.
Denne ydelse laver jeg enten hos dig eller mig, med en maksimum afstand på 10 km.
450 DKK - 60 minutter
Mandag 09.00 - 18.00
Åbningstider varierer tirsdag til søndag -
Kontakt på mail eller tlf.
for booking af aftale